Jeg startede med førscrap fredag, hvor jeg fandt en plads ved 2 dejlige fynboer, som tog mig ind under deres vinger lige med det samme.
Jane
Cowgirl (Helle)
Jeg fik en plads for bordenden.Nogle dejlige piger :)
Der var helt fyldt op med scrappiger og 1 mand :)
Vi fik lidt at spise, snakkede og jeg gik rundt til de forskellige borde og fik inspiration fra mange forskellige stilarter. Mødte da også Mafiaen fra Lunderskov, som gav mig lov til at komme med på deres scrapdag hver anden tirsdag. Jeg mødte en af pigerne, som også kommer til Lunderskov. Linda - vi faldt hurtigt i snak. Hun laver embossing, som ser rustikt ud.
En af pigerne havde været i Belgien og fået idéer til et alternativt album med stof
Så spillede vi også banko - Jeg vandt på en hel række :)
Jeg fik en masse inspiration med hjem allerede om fredagen. Hold da op, hvor var det overvældende allerede den første dag. Men det var intet i forhold til dagen efter.... :)
Til de fire konkurrencer havde jeg følgende med:
Ved indgangen var der tambola. Jeg fik kun nitter, men fik da en trøstepremie:
Embossing noget - hmm spændende det må jeg afprøve...
Da jeg kom ind var der et hjørne med et bord, hvor mange flokkes omkring det. Det forstod jeg så godt. Et bord med ting, som private gerne ville af med, til en fair pris. Jeg købte lidt :)
Så gik turen til butikkerne:
Startede med Scrapper, hvor jeg fik øje på de fantastske udprint til 5 kr stk, som man kan bruge, som skabelon - her en pejs.
Jeg skulle bruge den med studenterhuen til Lykke - hun bliver jo student næste år.. Men der var mange dejlige ting ved Scrapper, som jeg købte:
Så var det tid til få hentet min nye Sixxiz maskine ved Hobbyboden
Jeg købte lidt tilbehør og nogle dies, som Helle bruger meget - så kan det jo ikke gå helt galt :)
På vores pladser lå der nogler flyers. På den ene fra Jeans Scrap Stue stod der, at man kunne tjekke det nr. som stod på vores flyers - måske havde man vundet. Det havde jeg :) Det var for vildt. Et gavekort på 100 kr. Jeg købte et album, som var sat 25% ned i forvejen. Det er af læder - er bare helt vild med det :)
Jeg så nogle dejlige kort og billeder med flotte effekter, som jeg bare måtte eje. Gennemsigtig embossing. Her kan du lidt af idéerne:
Så jeg måtte købe lidt tilbehør ved Jeans :):
Jeg måtte have nogle sommerfugle punches. Jeg fandt nogle ved Scrapbook Fun.....
Ville have en Crop-A-Dile med på minialbum kursus, så lige et smut ind til ScrapFactory og handlede lidt:
Pyha rendte lidt forvirret rundt for at finde ud af, hvad jeg skal gøre med stempler, farvelægning osv. Alle var meget hjælpsomme. Jeg gik på kursus kl. 14 ved Majer i mini album. Et meget spændende kursus, men jeg var ikke helt så hurtig som de garvede, så mit blev ikke færdigt. Jeg vil gå igen umiddelbart efter dette blogindlæg :) Lige et par billeder fra kurset:
På kurset fik jeg afprøvet det med at sverte kanter. Jeg så en de garvede havde en bog, som hun selv havde lavet med lamineret sider, hvor hun opbevarede sine stempelpuder, så man ikke blander farverne. En brand god idé:
Fik også en rigtig god idé mht. vand og perlemor blandet giver rigtig flotte resultater
Jeg gik tilbage til hallen og fik shoppet lidt mere - lidt mere beslutsomt. Jeg har besluttet ikke at male på tryk. Men derimod sverte, så jeg købte en del ting ved Kreative Fornemmelser:
Lige pludselig kom jeg i tanke om mit blå indgangs nr. 66. Jeg havde hørt, at de hele dagen igennem havde råbt forskellige nr. op, da jeg fandt ud af, at det var vores indgangsboner tjekkede jeg min med de gaver, som lå ppå bordet tilbage. Der var ski gevinst til mor her... Jeg skyndte mig hen i butikken og købte de dejlige ting:
Fandt en farvepalet til 1 tier og lidt embossing i guld i Picturing The World :)
Ved Unik Scrap købte jeg det flotte nye Sew Easy. Så er det lidt lettere :)
Jeg satte mig for første gang ned og var helt rundtosset kl. var 18. Så blev der råbt nr. op på boner fra de forretninger, som man havde handlet i. Kreative Fornemmelser råbte et nr op, som jeg havde. Jeg havde grøn nr. 28 med en snefnug. Jeg kom op til dem for at modtage den. Jeg troede, at jeg fik et klar stempelsæt. Men det var en sidegevinst til min makker til højre. Jeg havde vundet 500 kr. Jeg fik simpelthen gåsehud. Jeg ville bare have flere stempler :)
'
Det har været en fantastisk oplevelse, som jeg sjældent glemmer. Med alle de gange, hvor jeg havde vundet osv. Var jeg ved at være nervøs for, at manden ville være gået hjemmefra når jeg kom hjem. I ved Hvis man ikke har held i kærlighed, så har men held i spil. Men manden var hjemme og tog rigtig godt imod mig tros alt det jeg kom slæbende hjem med :)
Fed oplevelse - Nye bekendtskaber og scrapveninder :)
Nu skal der bare scarppes :)
Hav en dejlig dag derude......